top of page

FORÆLDRE-UNG RELATIONER OG FAMILIETERAPI

I nogle familier kan det være svært at få hverdagens travlhed til at gå op med god kommunikation. Det går ofte ud over relationerne i familien såsom forældre-ung-relationerne. Ofte glemmer man, at én af årsagerne til at det netop kan være svært at kommunikere, er fordi, der er meget på spil. Fordi vi elsker vores barn eller vores forældre så meget, er det svært at fortælle de ting, der måske gør ondt at høre. Så pakker vi det ind i skænderier eller får det egentlig sagt – men ikke på den smarte måde, vi havde håbet, det ville komme ud på. Så går vi skævt af hinanden, og udvikler os ikke, hverken som familiemedlem eller som menneske. 
Derfor kan det være meningsfuldt af have en psykolog til stede. Som sikkerhed for at alt bliver sagt, grebet og forstået, men også som støtte til familien i svære perioder. Det kan endda være at én eller flere af parterne har psykiske eller fysiske problemstillinger, der gør kommunikationen endnu sværere. Særligt her er det meningsfuldt at have en tilstedeværende, der forstår hvilken belastning denne lidelse kan være for relationer og de individuelle medlemmer af familien. 
Jeg har erfaring med at arbejde narrativt og systemisk i familier. Det vil sige, at vi sammen vil danne os et overblik over, hvad der er på spil i relationen for bedre at kunne udvikle den i den rigtige retning. 

bottom of page